Sukkerreduceret sommer panna cotta

Sukkerreduceret sommer panna cotta

Indeholder reklamelink

Foråret er atter over Danmark – Hvert fald ifølge kalenderen som nu skriver april måned. Det er påske og en lidt anderledes en, end hvad vi er vandt til.
Men lad og nyde at solen skinner og det bliver varmere i vejret, f.eks. med en lækker sommer panna cotta. Den er fyldt med smagen af sommer med skønne danske rabarber og jordbær og dejlig vanilje. Samtidig er den fri for raffineret sukker, den er nemlig lavet med Mammas Zugar, som både er diabetes venlig og indeholder 0 kalorier og så er det tilmed organisk.

Så nu er der ingen grund til at holde sig tilbage eller døje med dårlig samvittighed, når kroppen skriger på søde sager. Hvis du endnu ikke kender til Mammas Zugar, så skynd dig ind på deres hjemmeside og tjek det ud! Du finder det lige her.

Opskriften på disse sommer panna cottaer rækker til 4 store glas eller 6 lidt mindre.


JORDBÆR/RABARBER KOMPOT:

100 g jordbær
100 g rabarber
35 g mammas zugar (30 g alm. sukker)
5 spsk vand
2 tsk vaniljepasta eller 1 vaniljestang

Kog alle ingredienserne sammen til det er godt mørt.
Sigt saften fra frugtpureen/kompotten og fordel kompotten i 4 glas.
Gem saften til at lave gelé med.
Stil glassene på køl.

PANNA COTTA:

1½ blade husblas
3 dl fløde
25 g mammas zugar (20 g alm. sukker)
1 tsk vaniljepasta

Udblød husblassen i koldt vand.
Kog fløde, vaniljepasta og sukker i en gryde. Det skal kun lige op og koge.
Tag gryden af varmen og tilsæt den udblødte husblas.
Sigt massen i en skål og stil på køl til det begyndte at tykne. Husk at rører lidt i det, så vaniljekornene fordeles.
Hæld massen over jordbær/rabarberkompotten i de 4 glas.

JORDBÆR/RABARBER GELÉ:

1½ dl saft (den fra kompotten)
1 blad husblas
Evt. lidt rød pastafarve

Udblød husblassen i koldt vand.
Varm saften fra kompotten op, i en lille gryde ved middel varme.
Rør den udblødte husblas ud i saften og lad det køle ned til ca. 35 grader.
Hæld forsigtigt saften over de 4 glas.
Stil på køl til det har sat sig.

Pynt med friske bær og server.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.