Sneak peak på bryllupskage

Sneak peak på bryllupskage

 

Der har været lidt stille på bloggen her de sidste par dage og det er med gode grunde. Jeg har nemlig fået den kæmpe store og ærefulde opgave, at lave en bryllupskage til en veninde som skal giftes til april. Derfor bliver der brainstormet og udarbejdet forskellige ideer og selvfølgelig prøver.

Disse cupcakes er et lille sneak peak på bryllupskagen, da de indeholder en del af elementerne til den endelige kage. De blev i dag serveret for to piger fra min mødregruppe, hvoraf den ene af dem selvfølgelig er den kommende brud.

De blev heldigvis taget rigtig godt imod og vi er helt sikkert på rette spor. Nu skal der bare laves en lille prøve af den endelige kage, for at se om det hele også spiller sammen og går op i en højere enhed.

Jeg glæder mig virkelig meget til at lege videre med de forskellige smage og elementer. Jeg har også fået det min veninde så fint kalder “kunstnerisk frihed”, hvilket er vildt fedt og lidt skræmmende. Heldigvis har vi i samråd fundet godt ud af hvilken stilart kagen skal være i. Og det bliver rigtig godt!

Men inden jeg skal lave flere bryllupskage prøver, skal jeg først have lavet en babyshower kage, til en sød pige, som vil overraske sin søster med et babyshower på søndag, den 11. marts. Det er også en opgave jeg ser rigtig meget frem til.

Jeg fik da også tid til, at bage en super lækker banankage i sidste uge. Rigtig lækker og svampet og med en lækker mælke chokolade creme på toppen.
Kunne I tænke jer opskriften?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.