Kvinde med passion for kage

Om

Hvem er jeg så? Kvinden bag bloggen.


Jo, jeg hedder Charlotte Kurtzmann og jeg har altid en eller anden skør idé i hovedet, til noget lækkert og syndigt.
Så velkommen til mit lille frirum, som kommer til at emme af kage, chokolade, lakrids og alt andet sødt.

Min passion for at bage og være i køkkenet begyndte allerede i folkeskolen, da vi havde hjemkundskab. Det var noget jeg altid så frem til, for så fik vi lov til at lave mad! Det var altid hyggeligt, at stå der i små grupper og lave både hverdagsmad og kage sammen. Siden da blev det til mere og mere tid i køkkenet derhjemme.
Min mor har altid været sød til at lade mig komme til og prøve kræfter med de forskellige ting – Tusinde tak mor!

Det betyder, at jeg den dag i dag, elsker at være i køkkenet endnu mere end før.
Jeg har som sagt, bagt kage ligeså længe jeg kan huske, men passionen for bagværket blomstrede rigtigt op igen, da jeg havde besluttet mig for SELV at lave kagen til min datters barnedåb i 2016.
Jeg var simpelthen for nærig til at give flere hundrede kroner for en eller anden fesen kage hos bagere. Og derefter har hverdagen som hjemmegående/hjemmepassende mor budt på rigtig meget kage. Manden og familien klager heldigvis ikke.

Og så elsker jeg at gå i nattøj! Især natbukser fra Hunkemöller. De er tilpas tynde, men lækre og varme. Hvis det stod til mig, kunne jeg gå i nattøj hele dagen. Hvilket jeg faktisk også nogle gange gør.

Det var lidt om mig og min begyndelse.
Jeg håber du vil læse med og kan finde inspiration til selv at prøve kræfter med lækkerier i køkkenet.

Mange knus Charlotte.