Nyt udseende og udtryk

Nyt udseende og udtryk

Starten af det hele

Siden jeg startede bloggen tilbage i januar, har jeg ikke været tilfeds med hvordan den så ud og hvordan designet, udtrykket og opstillingen så ud. Så jeg søgte ofte efter temaer der bare mindede lidt om, hvordan jeg gerne ville have det til at se ud, men hver gang jeg fandt et potentielt tema, var der noget som jeg ikke kunne lide eller lave om på, så det blev skrottet. Tilbage sad jeg så, igen, med det kedelige, upersonlige og grimme tema.

Jeg blev mere og mere irriteret over at intet af det jeg ville have fandtes, så jeg fokusere mere på ordentlige indlæg og pæne billeder (Som med tiden også er blevet bedre og bedre). Men når jeg så ville se hvordan det hele så ud, fra jeres vinkel, blev jeg igen træt af udseendet og søgte efter nye temaer. Det lykkedes bare ikke.

 

Ved at være i mål

Så efter laaaaang tids søgen på at få det udseende og udtryk gerne gerne ville have til bloggen, er jeg langt om længe ved at komme i mål. Dette er kun sket takket være min fantastisk søde og dejlige svoger! Jeg kunne ikke have gjort det uden ham og hans viden og talent inden for webdesign og backend udvikling. Hvilket jo så resultere i, at jeg er en kæmpe idiot, ikke at have spurgt ham om hjælp eller råd noget tidligere, så jeg kunne have fået udseendet som jeg gerne ville, allerede fra starten.

Grunden til jeg ikke har spurgt om hjælp noget før, er måske fordi jeg egentlig synes det var lidt pinligt at være eller kalde sig for “blogger”. Det var især i starten jeg synes det var lidt akavet og pinligt, at nævne jeg havde oprettet en blog. Jeg har dog vænnet mig til tanken og synes egentlig det efterhånden er cool nok, da jeg bare deler min passion og kage og bagværk med andre som også har denne interesse.

 

Tak er kun et fattigt ord

Nå, men back to business! Jeg ville aldrig kunne have gjort det uden min svoger. Jeg er ham evig taknemmelig over det kæmpe store og tidskrævende arbejde han har gjort for mig (Og de mange penge han har sparet mig for).

Har du eller nogen du kender brug for hjælp til webdesign eller backend udvikling, så tjek hans arbejdsplads ud lige her. De er skide dygtige til det de laver. Modified Solutions er virkelig heldige at have en som Michael til at arbejde hos dem!

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.