Klassiske salt mandler

Klassiske salt mandler

Kender I det, man har købt en pose salt mandler nede i supermarkedet og glæder sig til at komme hjem og smage dem? Man åbner posen, tager et par stykker og bliver slemt skuffet. De smager jo SLET ikke af noget!? Og hvor pokker har de gjort af saltet?!

Sådan er det ikke med disse salt mandler! De er smagfulde og har masser af salt – Præcis som både min mor og jeg kan lide dem. For ja, de må sgu da godt være lidt hvide af den saltlage de har ligget i. Så ved man jo, hvad pokker det er man har med at gøre.

Det er også langt billigere at lave dem selv, frem for at betale overpris for nogle mandler som bare lige er blevet vendt i lidt salt.


SALT MANDLER:

200 g mandler
2 dl vand
75-100 g salt
Evt. 1 tsk smør

Kog vand og salt sammen, til alt saltet er opløst.
Tag gryden af varmen og tilsæt mandlerne.
Dæk gryden til og lad mandlerne trække i saltlagen i ca. 30 minutter.
Tænd ovnen på 150 grader alm. ovn.
Hæld mandlerne ud på et stykke bagepapir og bag dem i ca. 20 minutter.
Vend evt. 1 tsk smør rundt i mandlerne, når ca. halvdelen af bagetiden er gået.
Lad dem køle helt af og opbevar dem i en lufttæt bøtte.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.