Chocolate chip cookies

Chocolate chip cookies

Jeg har efterhånden lavet rigtig mange cookies og prøvet mange forskellige opskrifter af. Nogle af dem fungere og andre gør ikke. Der ligger allerede nogle stykker her.

Her for nyligt faldt jeg over en opskrift hvor der blev brugt smeltet før, fremfor blødt smør. Først synes jeg det virkede lidt underligt, men så igen også meget tiltalende. Der er jo også nogle som bruger olie i deres cookies.

Jeg havde ikke prøvet nogle af delene før, men satte mig for, at prøve med smeltet smør. Resultatet blev utrolig lækkert! De var perfekt sprøde udenpå og lækre bløde indeni. Manden synes også det var de perfekte cookies og efterspurgte hurtigt flere.

Dejen til dem kan med fordel laves et par dage i forvejen. Faktisk skal dejen hvile i køleskabet minimum natten over og meget gerne længere. Hvis jeg vil være lidt på forkant med nybagte cookies, laver jeg dejen, lader den hvile en dag i køleskabet og triller kugler af den og så tilbage på køl. Så er det nemt bare at tage nogle stykker og smide på bagepladen og wupti, så er der cookies. Dejen/kuglerne kan også kommes i fryseren hvis man vil have lidt på lager.

En portion dej giver 27 cookies á 30 gram stykket.


COOKIES:

120 g smør, smeltet
140 g brun farin
120 g sukker
1 æg, stuetempereret
240 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
1½ tsk salt
1 tsk vaniljepasta
200 g hakket chokolade/chocolate chips

Start med at smelte smørret. Hæld den i en skål og lade det køle ned.
Pisk sukker, brun farin, smør og vaniljepasta sammen i minimum 5 minutter.
Tilsæt ægget og pisk massen kort sammen.
Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt det til massen ad 2-3 omgange, mens der piskes ved lav hastighed.

Når alle de tørre ingredienser er tilsat, skal der kun piskes indtil massen har samlet sig. Der må endelig ikke piskes for længe.
Nu vendes den hakkede chokolade i dejen. Kom dejen i en lufttæt beholder/frysepose og kom på køl natten over.

Dagen efter tages dejen ud og rulle til kugler af ca. 30 gram stykket.
Placer 9 cookiekugler på en bageplade med bagepapir, med god afstand mellem hinanden. De fylder nemlig ud under bagningen.
Bag dem ved 170 grader varmluft i ca. 14-15 minutter.

Lad cookiesne køle på bagepladen i ca. 10-15 minutter, inden de flyttes over på en rist og afkøles helt.
Opbevar dem i en kagedåse med bagepapir i.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.