Choco-orange cookies

Choco-orange cookies

 

Allerede dagen efter jeg havde lavede disse sprøde chokolade cookies var kagedåsen næsten tom!
Rasmus havde godt advaret mig om at det var farligt at lave så gode cookies.

Og det havde han i den grad ret i, for i går var kagedåsen helt tom. Men det betyder jo bare, at man må lave nogle nye.

Denne gang ville jeg dog ikke bare lave almindelige chokolade cookies, nej, der skulle tilføjes et andet element også. Jeg kiggede både i køleskab og køkkenskabe, men fandt ikke lige det, som jeg synes skulle prøves.

Jeg fik så øje på de store, lækre, orange appelsiner jeg lige havde købt og blev hurtig enig med mig selv, om at det var dét der skulle i denne gang.

Den første reaktion Rasmus havde, efter at have taget første bid af de nye cookies var “Åh! Det er jo choco-orange smag! Må jeg tage en mere?!”. Og så vidste jeg godt at de var godkendt.

De er sprøde udenpå og lidt chewy i midten – Og én er aldrig nok. Heldigvis får du ca. 34 lækre cookies ud af denne opskrift.


COOKIES:

150 g blødt smør
120 g hvidt sukker
100 g brun farin
200 g hvedemel
180 g chokolade – knapper eller grofthakket
½ appelsin – saft og skal
1 æg
½ tsk bagepulver

Pisk smørret sammen med æg, brun farin og sukker. Det kan med fordel gøres på en røremaskine med brug af k-spaden.
Tilsæt nu din appelsinsaft og appelsin skal.
Mel, chokolade og bagepulver blandes sammen og vendes derefter sammen med de øvrige ingredienser.
Der skal piskes til dejen er fast.
Beklæd en bageplade med bagepapir og brug en teske, til at tage en klat dej og op. Rul dem til små kugler og placer med afstand mellem hinanden, da de flyder ud til cookies, når de bliver bagt.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft og bag dem i 10-12 minutter.
Hold øje med dem til sidst, da de kun må blive gyldne og lysebrune og ikke mørke.
Lad dem køle af og opbevar dem i en tætsluttet beholder.
– Laver du cookiesne større, skal de bages lidt længere i ovnen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.